Uld - egenskaber, typer og praktiske tips

Swipe to the left
Uld - egenskaber, typer og praktiske tips
7. dec. 2019

Uld

Uld. Vi svøber vores børn i det, hygger os under lune plaider, bruger det til huer, vanter og sokker, og alle kender de traditionelle, tykke striktrøjer brugt af vestkystens fiskere der arbejder under nogle af Danmarks hårdeste vejrforhold. Og, mon ikke gammelmor i klokkernes hue og sokker ikke også var lavet af uld, når nu sneflokkene kom vrimlende?

Uldfåret, som vi kender det i dag, blev fremavlet i Mellemøsten og kom til Europa for ca. 5500 år siden. Meget tyder på at uld har spillet en stor rolle i Danmark, hvor der blev produceret og vævet uld i stor stil, både til tøj, hvor ulden holdt vikingerne varme når de krydsede havene, men også som en, i bronzealderen, dyr handelsvare. Det ældste europæiske fund af uldtøj er et dansk mosefund fra ca. år 1500 før vores tidsregning, og både Skrydstruppigen og Egtvedpigen havde uld med sig i gravene.

Så danskernes forhold til uld går meget langt tilbage, men hvad er det der er med uld, som gør det til et så specielt materiale? Uldens gode egenskaber

Uld er først og fremmest varmt og åndbart, og så transporterer uld fugt og kropslugte væk fra kroppen. Det giver en bedre regulering af kropstemperaturen og sørger for at du ikke bliver klam og kold, hvis du f.eks. har svedt på skituren. Og så gør det selvfølgelig ingenting at der er mindre risiko for at tøjet kommer til at stinke på de lange vildmarksture. En anden fordel ved uld, når der kommer til lejrlivet, er at det til en vis grad er modstandsdygtigt overfor ild, så det er mere sikkert at have på end mange kunststoffer som f.eks. akryl, især for de små. Uld har også den egenskab at den varmer selvom den er fugtig. Faktisk kan ulden absorbere 30% fugtighed uden at det går ud over varmeevnen, hvilket er perfekt til vores regnfulde danske vejr med høj luftfugtighed. 

Typer af uld

Uld er ikke bare uld. Uldens kvalitet varierer afhængig af hvilken fårerace den kommer fra. Hvor fra fåret den kommer fra (ryg og skuldre siges at have den bedste uld), og den kan også variere fra får til får, afhængig af alder, klima, kost og helbred. Sunde, veltilpasse får giver selvfølgelig den bedste uld.

Til tøj bruger man som regel fårets underuld og dækhår. Underulden er særlig varm og blød, og dejlig at bære tæt ved huden. En fårerace som har en eminent underuld er merinofåret, hvis uld f.eks. bruges til undertøj, huer, halstørklæder m.m. At uld betegnes merino betyder dog ikke nødvendigvis at det stammer fra et merinofår, merino bruges også om uld, hvor de enkelte hår har en diameter på under 0,025 mm. En anden, lækker type uld er lammeuld, også kaldet lambswool. Dette er ulden fra den første klipning af unge får, som regel når de er omkring 7 måneder gamle og hvor ulden ikke må være længere end 50 mm lang. Denne ”babyuld” er kendetegnet ved at være særlig fin og blød. Dækhår er, som navnet antyder, det yderste uldlag. Dækhårene er ikke så bløde og lækre som underulden, og bruges derfor ikke til undertøj og lignende, til gengæld er dækhårene er vind- og vandafvisende. Og så stammer uld naturligvis ikke kun fra får. De fleste kender f.eks. mohair, den bløde og skinnende uld

fra angorageden, og så er der alpakauld, kameluld, lamauld, vikujauld, moskusuld og den fine kasmiruld fra kasmirgeden. 

Bæredygtighed

Det nye fokus indenfor beklædningsindustrien er bæredygtighed, hvilket er sund fornuft, eftersom tekstilindustrien er en af verdens mest forurenende industrier. En af måderne man som forbruger kan være med til at mindske miljøbelastningen er at købe kvalitet i rene naturmaterialer eller blandinger deraf. Det er noget vi er stor tilhænger af her hos Outdoornu.dk : At man køber tøj der er fremstillet til at holde og passer godt på det, i stedet for at være en del af ”køb og smid væk” kulturen, hvor moden skifter hurtigt fra sæson til sæson. Det bæredygtige kvalitetstøj koster som regel mere, men set på lang sigt er prisforskellen ikke så stor. Uld er som naturmateriale ofte særdeles bæredygtig, især når ulden stammer fra bæredygtige produktioner, og når dyrevelfærden samtidig er i højsædet, så kan man købe tøj, der både ser godt ud og er rart at have på, med god samvittighed.

Herudover kan uld ofte genbruges og når man til sidst ikke kan få mere ud af det, kan det smides på kompostbunken og igen indgå i naturens eget kredsløb.

Men uld, kradser det ikke?

Der er mange der går udenom uld, fordi de mener det kradser. Køber man uld i en god kvalitet, så kan man være sikker på at de lag der bæres som inderlag mod huden ikke kradser, dvs. lange underbukser, undertøj, sokker m.m. Har man en uldtrøje som man synes kradser lidt, så er det ofte sådan at uld kradser mindre når det har fået kropstemperatur, så her kan man med fordel gå med den et lille stykke tid og så skulle den gerne føles behagelig mod huden.

uldprodukter

Så gør vi sådan når vi vasker vor uld

En fordel ved uld er at det ikke skal vaskes så tit som almindeligt tøj pga. uldens selvrensende egenskaber. Er ulden begyndt at lugte lidt, så kan man med fordel hænge ulden et fugtigt sted, f.eks. tæt på brusekabinen eller under overdække udenfor, hvorved den dårlige lugt transporteres ud af ulden, så man kan bruge tøjet i lidt længere tid. Når det kommer til at vaske uld, så er det faktisk meget enkelt. Man skal huske altid at bruge et vaskemiddel beregnet til uld, da enzymerne i normalt vaskemiddel kan ødelægge ulden, og herudover er det bare at beslutte sig for om man vil håndvaske eller maskinvaske. Der er delte meninger om hvad der er bedst. Nogle mener at håndvask er mere skånsomt mod tøjet, mens andre mener at maskinvask er det.

Svaret er at det kommer an på hvordan man håndvasker, for man kan nemt blive for hårdhændet. For en blid og skånsom håndvask skal man være opmærksom på at uld ikke bryder sig om for høj varme eller temperaturudsving i vaskevandet. Dvs. man skal ikke bare lægge ulden i håndvasken, tænde for den varme hane og vente på at vandet bliver lunkent. Ulden skal først lægges i vandet når det har en jævn temperatur.

Man vasker ulden ved at klemme den blidt uden at vride, og det samme gælder når man skal have vandet ud af tøjet igen. Herefter kan man med fordel rulle tøjet i et håndklæde for at absorbere så meget vand som muligt, og så skal det blidt formes og lægges fladt til tørre. Ulempen ved håndvask er at det tager tid og er lidt besværligt. Heldigvis så har de moderne vaskemaskiner et uldprogram, så man kan maskinvaske uden at stampe ulden, og det er ikke mere besværligt end almindelig maskinvask, man skal bare huske at tage tøjet ud af vaskemaskinen så snart programmet er færdigt, og så skal tøjet, ligesom ved håndvasken, lægges fladt til tørre i facon. Har man ikke plads, så kan noget uldtøj til nød hænge på tørresnoren, da maskinvasken ofte efterlader tøjet mindre vådt og dermed lettere end håndvasken. Dette gælder især det lettere uldtøj, blandingsprodukter og tætvævet uldtøj, men mindre for løst strikket, fin uld, og store størrelser. Vælger man at bruge tørresnoren, skal man gå langt udenom tøjklemmer og bøjler, og være opmærksom på om ulden strækkes. Gør den det, så er der ikke nogen vej udenom og så skal tøjet tørres fladt.

Ulemper?

Nu da vi har fået kradsen og vask af vejen, har uld så egentlig nogle ulemper?

Her vil vi være helt ærlige og sige: Ja.

Uld er ikke det mest modstandsdygtige materiale overfor slitage. Dette bør dog ikke afskrække dig for at købe kvalitetsuldtøj, for det er selvfølgelig noget producenterne er opmærksomme på. Ved strømper ser man f.eks. ofte at ulden blandes med andre materialer for at øge slidstyrken og elasticiteten, så man får det bedste af to verdener, og ved uldtrøjer beregnet til outdoor brug, er der f.eks. ofte forstærkninger på skuldrene, fordi man ved at friluftsfolket har det med at bære på rygsække. Forstærkninger har i øvrigt været brugt i meget lang tid. De smukke, klassiske britiske tweedjakker ville ikke være de samme uden de flotte læderlapper på albuerne.