Cookie information

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (egne cookies og/eller fra samarbejdspartnere), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

Nødvendige: tekniske cookies, der er nødvendige for at hjemmesiden funderer som den skal.
Markedsføring: indsamler oplysninger ved at følge dig for at vise relevante annoncer og indhold.
Funktionelle: anvendes for at huske dine brugerpræferencer.
Statistiske: bruges til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af hjemmesiden.
Ikke kategoriseret: vi er igang med at kategorisere dem sammen med udbyderne af de enkelte cookies.

Returret100-dages returret, returlabel medsendes
FragtFri fragt til pakkeshop fra 499kr
E-mailinfo@outdoornu.dk
Telefon96812040
Konto Vis favoritter
Menu
0IndkøbskurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

Soveposer og tilbehør

Overnatter du i det fri, eller i telt, shelter, bivuak og lignende, er den rigtige sovepose alfa og omega. Det gælder ikke kun under ekstreme forhold med meget lave eller høje temperaturer, men generelt. En god sovepose kan betyde forskellen på en god eller dårlig nattesøvn, og er man friluftsmenneske så ved man at god søvn er lig med bedre koncentrationsevne og bedre fysisk og mental udholdenhed.

Liggeunderlag og tilbehør findes her.

20
   

Hvilken sovepose skal du vælge?

Kig først på dine behov. Hvor skal du sove? Hvilken årstid? Hvilket klima? Hvilke nattetemperaturer sover du i? Er du kuldskær eller har du det ofte for varmt om natten? Er du mand eller kvinde? Ud over unisex soveposer vil du kunne finde soveposer til mænd og soveposer til kvinder. Dette er fordi kvinder ofte har brug for lidt varmere soveposer end mænd, og for de mere kropsnære soveposer spiller kropsbygning også en rolle. Bruger du kun din sovepose i sommerferien eller i sovesale og haller, kan du sikkert nøjes med en god sommersovepose der er velegnet til den gennemsnitlige danske sommernats temperatur på omkring 13°C. Er du inkarneret friluftsmenneske der ikke er bange for at spænde sneskoene på eller nyde forår- og efterårsvejret fra første parket, så vil du derimod sandsynligvis være bedre dækket ind af en 2 sæsoners eller 3 sæsoners sovepose.

Hos Outdoornu.dk kan du altid se hvilke temperaturer de forskellige soveposer egner sig til under produktbeskrivelsen, og er du stadig i tvivl så send os en mail og vi finder sammen ud af hvad der vil være bedst for dig.
 

Dun eller syntetisk fyld?

Hvad er bedst? Lad os først slå fast at en kvalitetssovepose sørger for en god sovetemperatur og et godt sovemiljø, uanset om fyldet er dun eller syntetisk.

Når så det er sagt, er det korte svar dun, og gåsedun er bedre end andedun. Men, svaret er naturligvis ikke så enkelt, og soveposer med syntetisk fyld er bestemt ikke at kimse ad. Som tommelfingerregel har dun et bedre varme til vægt forhold, samtidig med at det komprimerer bedre end syntetisk fyld. Dvs. at har du en dunsovepose og en syntetisk sovepose med samme temperaturegenskaber, så vil den syntetiske sovepose ofte være tungere og fylde mere i oppakningen. Ikke så meget at det gør den helt store forskel hvis du har fast lejr, trækker din oppakning på slæde eller har den på snescooteren, men bærer du hele din oppakning på ryggen på de lange trekkingekspeditioner eller langrendsture, så er det en god ide at tjekke soveposens vægt og fylde for at lave nogle sammenligninger inden du køber. En dunsovepose vil også ofte have en længere levetid end en syntetisk sovepose i den billigere ende.

Nu tænker du måske, ”Nå ja, hvorfor vælger folk ikke bare dun?” En af grundene kan være at man ikke ønsker at bruge animalske produkter, heller ikke etisk producerede dun. En anden af grundene er, at syntetiske soveposer ofte er billigere, endda meget billigere end en tilsvarende dunsovepose. Herudover er dun ikke glad for at blive vådt og kan være længe om at tørre i forhold til syntetisk fyld, noget som du måske allerede kender til fra dynevaske. En dunsovepose i god kvalitet vil ofte have en vandafvisende overflade, så fugt og vandstænk ikke er et kæmpe problem, men overnatter du i meget våde forhold, vil du være bedre tjent med sovepose med syntetisk fyld.

Fjälræven Pinewood Salomon tøj Merrell Hanwag Stanley Buff Ecco Eastpak Brands